Master Data Specialist – Supply Chain
– Skab struktur, governance og datakvalitet i en kompleks teknologivirksomhed
Har du erfaring med master data, ERP og komplekse produktstrukturer? Trives du i krydsfeltet mellem R&D, Operations og Planning, hvor struktur, datakvalitet og governance er afgørende for en effektiv og skalerbar forretning? Og motiveres du af at arbejde i en international vækstvirksomhed med høj kompleksitet og specialtilpassede løsninger? Så er du måske den Master Data Specialist, vi søger til Anker Andersen A/S i Tørring ved Vejle.
Central rolle med ansvar for struktur, datakvalitet og governance i ERP
Med reference til Teamlead - Operations Development bliver du en central del af Operations og får ansvaret for at sikre korrekt struktur, vedligehold og governance af virksomhedens master data i Microsoft Dynamics 365 Business Central.
Du får en vigtig rolle i at sikre, at produkt-, planlægnings- og produktionsdata understøtter en effektiv og skalerbar drift på tværs af organisationen. Rollen fungerer som bindeled mellem R&D, Operations, Planning og Supply Chain og er afgørende for, at data er valide, konsistente og anvendelige i praksis.
Du vil arbejde tæt sammen med både tekniske og driftsnære funktioner og få en central rolle i implementering af nye produkter, håndtering af ændringer samt løbende forbedring af virksomhedens ERP-struktur og datakvalitet.
Dine primære ansvarsområder vil være:
- Oprettelse og vedligehold af master data i Business Central
- Sikre korrekt struktur i styklister, produktstrukturer og produktionsruter
- Understøtte implementering af nye produkter i ERP-systemet
- Sikre høj datakvalitet, governance og standardisering på tværs af produktdata
- Bidrage til valide planlægningsdata samt korrekte for- og efterkalkulationer
- Samarbejde tæt med Engineering, Operations, Planning og Supply Chain
- Bidrage til løbende forbedring og optimering af ERP-processer og arbejdsgange
Du får en central rolle i en organisation med høj kompleksitet og mange samarbejdsflader, hvor teknologi, engineering og specialtilpassede løsninger er en central del af forretningen.
Struktureret profil med forståelse for ERP, datakvalitet og komplekse produktstrukturer
Du har erfaring med master data, ERP eller produktstruktur – gerne fra en teknisk eller produktionsnær virksomhed med komplekse produkter eller systemstrukturer.
Du arbejder struktureret og systematisk med data og har forståelse for betydningen af korrekt datagrundlag i relation til planlægning, drift og forretningsmæssige processer. Samtidig motiveres du af at skabe struktur, sammenhæng og forbedringer i processer og systemer.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Har erfaring med ERP-systemer – gerne Microsoft Dynamics 365 Business Central
- Har arbejdet med styklister, produktstrukturer, produktionsruter eller planlægningsdata
- Har forståelse for sammenhængen mellem Engineering, Operations og Planning
- Har fokus på kvalitet, governance og standardisering af data
- Arbejder analytisk og detaljeorienteret
- Trives i samarbejde med både tekniske og driftsnære funktioner
Som person er du struktureret, vedholdende og kvalitetsbevidst. Du tager ansvar for dine opgaver og arbejder naturligt med koordinering og samarbejde på tværs af organisationen. Samtidig evner du at skabe overblik i komplekse datastrukturer og omsætte teknisk input til anvendelige løsninger i ERP-systemet.
Send dit cv
Rekrutteringsprocessen håndteres internt hos Anker Andersen A/S. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.
Om virksomheden
Anker Andersen A/S er en international producent og leverandør af tekniske løsninger med base i Tørring ved Vejle. Virksomheden blev etableret i 1945, beskæftiger ca. 80 medarbejdere og har i dag en global førerposition inden for udvikling, produktion og servicering af komplekse højhastighedstælleanlæg.
Virksomheden er en formålsdrevet SMV med et stærkt innovativt afsæt, hvor der udvikles og leveres komplekse, kundetilpassede løsninger til kunder globalt med henblik på langsigtet værdiskabelse.
Anlæggene anvendes til optælling og sortering af tomme drikkevareemballager i plastik (PET), glas og metal. Anker Andersen A/S bidrager dermed aktivt til en mere effektiv og bæredygtig håndtering af de betydelige mængder tom emballage, som udgør en global miljøudfordring.
Læs mere om virksomheden på www.anker-andersen.dk